Pink påske

12 personer

BLONDIEBUND MED MANDEL
50 g smør
55 g hvis chokolade
1 æg
35 g sukker
25 g mandelmel
25 g mel
1 knivspids salt

Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
Smelt smør og hvid chokolade i en gryde ved lav varme og lad det køle let af. Pisk æg og sukker til en luftig masse, hæld forsigtig chokoladesmør massen ned æggene og vend det sammen. Tilsæt mandelmel, mel og salt og vend det hele sammen.
Hæld dejen i en springform (20 cm) og bag kagen i 13-15 minutter.
Lad kagen køle af og udstik kagen med kagering (18 cm).

HINDBÆRKNAS
40 g mandler
75 g hvid chokolade
20 g pifpafpuf
1 spsk. frysetørret hindbær

Blend mandlerne fint. Smelt den hvide chokolade og bland mandler, pifpafpuf og frysetørret hindbær og chokoladen sammen. Tryk det hele ud på blondiebunden og når knasen har sat sig befries kagen fra kageringen.

HINDBÆRINDLÆG
1,5 blad husblas
160 g frosne hindbær
15 g citronsaft
1 tsk. vaniljepasta
40 g sukker
10 friske hindbær

Læg husblas i koldt vand. Kom hindbær, citronsaft, vaniljepasta og sukker i gryde og varm det op til kogepunktet og lad det simre indtil hindbærrene er kogt ud. Tag gryden af varmen og tilføj husblas til kompotten. Skær de friske hindbær i halve og hæld det i kompotten. Hæld hindbærindlægget ned i en rund silikoneform eller en kagering med husholdningsfilm (18 cm) og kom den på frost til den er helt gennemfrossen. Læg den herefter sammen med bunden og knasen.


HINDBÆRMOUSSE
4 blad husblas
375 g frosne hindbær
115 g sukker
20 g citronsaft
4,5 dl fløde

Læg husblas i koldt vand. Hæld hindbær, sukker og citronsaft i gryde og kog det op og lad det simre til hindbærrene er kogt helt ud. Hæld hindbærrene i en sigte over en skål og si saften fra, rør husblassen ud i hindbærsaften. Lad saften køle af, pisk imens fløden let. Tilsæt lidt af flødeskummen ned i hindbærsaften og rør det sammen.
Kom derefter hindbærsaften over i flødeskummet lidt ad gangen og vend det forsigtigt sammen.
Fyld moussen i en silikoneform (22 cm) og lad moussen sætte sig lidt og læg herefter bund, knas og indlæg ned i moussen. Stil den på frys indtil kagen er gennemfrossent.

GLAZE
4,5 blade husblas
210 g sukker
55 g glukosesirup
1,5 dl sødmælk
225 g hakket hvid chokolade
Hvid og pink farve

Læg husblas i blød i koldt vand. Kog sukker, glukosesirup og sødmælk i en gryde, tilføj husblas.
Kom den hvide chokoladen i et højt litermål og hæld mælkebandingen over chokoladen.
Blend massen med en stavblender. Det er meget vigtigt, at der ikke dannes luftbobler når massen blendes. Hvis du ønsker flere farver, kan du hælde glazen i flere kander og tilføj farverne.
Lad glazen køle af til 40 grader og hæld den herefter udover kagerne.

Pynt kagen af med marcipan påskeæg, hindbær, guldkugler og ruby chokolade pynt.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.