Peach melba nøddekage

12 personer

NØDDEBUND
110 g hassenødder
110 g mandler
120 g æggehvide
220 g rørsukker
1 tsk. bagepulver
1,5 tsk. vaniljesukker

Tænd ovnen på 170 grader varmluft og rist hasselnødderne i ca. 15 minutter. Gnid dem fri for skaller. Hæld dem i en minihakker sammen med mandler og blend dem kort.

Pisk æggehviderne sammen med rørsukker til en sej marengs. Vend nødderne, bagepulver og vaniljesukker i marengsen. Fordel dejen i en springform (22 cm) med bagepapir i bunden og på siden (TIP: Smør lidt olie eller smør på siden, så sætter bagepapiret sig fast)

Bag kagen i 40-45 minutter ved 170 grader varmluft, lad kagen køle helt af i springformen.

PYNT
3,5 dl piskefløde
3-4 stk. ferskner
200 g hindbær
Guldstøv

Pisk fløden let og fordel den oven på den afkølet kage. Skyl frugten og skær fersken i både og fordel dem og hindbærrene oven på fløden. Dyp nogle af hindbærrene ned i guldstøvet.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.