Små æble pavlovaer

8 stk.

Elsker desserter som både smager sødt og friskt på samme tid, i dag har jeg lavet disse lækre og nemmere små pavlovaer med æbler. Disse skønne æbledesserter vil være oplagt at serverer til din næste fest, da det mest kan forberedes i forvejen og de blot skal samles inden serveringen.

Marengsbund med hasselnød

150 g æggehvider
1 nip salt
260 g sukker
1/2 tsk. hvidvinseddike
1 tsk. majsstivelse
55 g hasselnødder

Tænd ovnen på 120 grader varmluft. Pisk æggehviderne og salt let med en elpisker og tilføj herefter sukkeret lidt ad gangen imens du pisker. Når alt sukkeret er tilføjet, hældes majsstivelse og hvidvineddike i. Pisk herefter igen indtil massen er sej og blank. Blend hasselnødderne fint og vend det i marengsen. Fordel marengsen i 8 cirkler på to bageplader med bagepapir. Bag bundene i ovnen i 75 minutter og sluk herefter ovnen og lad kagerne køle af inde i ovnen.

Du kan sagtens lave marengsbundene nogle dage før, opbevare dem enten i ovnen eller i beholder.

Æblekompot med timian

350 g æbler
30 g rørsukker
30 g citronsaft
1 tsk. citronskal
1 tsk. Vaniljepasta 5-7 kviste frisk timian 150 g æbler

Skræl alle æblerne (500 g) og fjern kernehuset og skær i tern. Put æbler (350 g), rørsukker, citronsaft, citronskal, vaniljepasta og timian i en gryde. Kog op og lad det simre til æblerne er let møre, fjern timianen og lad kompotten køle let af. Tilføj de 150 g æbler i kompotten og stil den på køl indtil kagen skal anrettes.

Pynt

3,5 dl piskefløde
Hasselnødder
Frisk timian
Guldstøv

Pisk fløden let og fordel den på marengsbundene og læg æblekompotten ovenpå. Pynt af med hakket hasselnødder, timian og guldstøv.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.