4 pers.
Føler at sommeren er lige om hjørnet og for mig betyder det koldskål med kammerjunkere – så derfor skal I have mit bud på dette.
KOLDSKÅL
3 æggeblommer
40 g rørsukker
½ vaniljestang
5 dl kærnemælk
4 dl tykmælk
½ citron (saft og skal)
Pisk æggeblommer, rørsukker og vanilje fra vaniljestangen lyst og luftigt. Rør kærnemælk og tykmælk i æggemassen og tilføj citron skal og saft.
Stil koldskålen på køl, så den bliver lækker kold
KAMMERJUNKERE
45 stk.
70 g flormelis
½ vaniljestang
60 g smør
1 tsk. bagepulver
130 g mel
½ citron (kun skal)
1 nip salt
½ tsk. kardemomme
1 æg
Bland flormelis, vanilje, smør, bagepulver, mel, citronskal, salt og kardemomme i en minihakker.
Hæld dejen ud på bordet og tilføjet ægget. Ælt den kun indtil dejen lige har samlet sig.
Læg dejen på køl minimum en halv time.
Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
Skær stykker á 6-7 gram og tril dem til kugler og læg på en bageplade.
Bag dem 8-10 minutter, herefter tages de ud og skæres midt over med det samme og lægges retur på bagepladen – tip brug et stykke køkkenrulle til at holde de varme kammerjunkere.
Bag dem nu i 3-5 minutter til de er gyldne – lad dem køle af.