Citron Cheesecake

Påsken er på vej og står du og mangler frisk og lækker kage - så kan du lave denne lækre syrlige cheesecake med hvid chokolade og citron. Den vil helt klart imponere alle dine gæster.

KIKSEBUND MED HVID CHOKOLADE  
100 g smeltet smør
200 g digestive kiks
50 g hvid chokolade

Smelt smørret og lad det køle let af. Blend digestive kiks til pulver og hak chokoladen. Bland alle ingredienserne godt sammen i en skål og tage en springform eller kagering (20 cm) og sæt kageplast rundt i kanten. Hæld kiksemassen ned i kageringen og pres det godt sammen og sørg for at der er et jævn lag hele vejen rundt. Sæt den i køleskabet eller fryser.

CITRON OSTECREME
3 blade husblas
½ dl vand
1 spsk. sukker
1 dl citronsaft
1 tsk. citronskal
200 g Philadelphia
½ vaniljestang
60 g flormelis
3 dl fløde

Læg husblas i blød i en skål med koldt vand. Hæld vand, sukker og citronsaft i en gryde, varm det op til lige under kogepunktet. Tag gryden af varmen og rør husblas i gryden og lad den køle let af. Rør citronskal, Philadelphia, vanilje og flormelis sammen og vend det sammen med den afkølede citronblanding over flere gange. Pisk herefter fløden let og vend den forsigtig sammen med ostecremen. Start med lidt fløde og tilføj mere over flere omgange.
Hæld cremen over kiksebunden og lad den stå på køl indtil den har sat sig.

CITRONGELE
4 blade husblas
1 dl vand
1 dl citron
100 g sukker
Gul pastafarve
½ tsk. guldstøv

Læg husblas i blød i en skål med koldt vand. Hæld vand, citron, sukker og den gule farve i en gryde og lad kog let op. Tilføj husblas og guldstøvet og lad den køle af til cirka 30-35 grader.
Hæld gelén forsigtigt over ostecremen og stil kagen tilbage på køl.

MARENGS
75 g æggehvider
75 g sukker
75 g flormelis

Tænd ovnen på 90 grader alm.
Pisk æggehvider skummende og tilføj sukkeret lidt ad gangen imens du pisker kraftigt indtil massen er glat og blank.
Vend forsigtigt flormelis i og hæld den i to sprøjteposer en med en lille rund og en fin stjernetyl.
Sprøjt på bagepapir med den lille runde tyl lange ”pinde” og dutter med den fin stjernetyl.
Bag marengsen i 40-50 minutter.

KRYSTALLISERET HVID CHOKOLADE
50 g sukker
50 g vand
50 g hakket hvid chokolade

Kog sukker og vand op i en gryde til 130 grader, tag gryden af varmen og pisk (elpisker) herefter i gryden imens du hælder den hvide chokolade i.
Hæld din chokolade krymmel ud på et stykke bagepapir og sæt det på køl.

PYNT
Skovsyre
Marcipan æg/fugleæg i enten hvid, gul eller orange (F.eks. Anton Berg eller Curré)
Stedmoderblomster
Bladguld

Drys krystalliseret hvid chokolade rundt i kanten og herefter med marengs, marcipan æg, skovsyre, stedmoderblomster og drys med lidt bladguld til sidst.

TIP: Smid resten af det krystalliseret hvid chokolade og marengs i en skål og servere det til kagen.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.