I dag skal I have min opskrift på brændte mandler og siger bare disse smager fantastisk og de er så nemme at lave. Du skal blot have lidt tålmodig og give dem en masse julekærlighed. Så garanterer jeg for lækre brændte mandler med et twist af jul! Hvis du selv kan lade vær med at spise dem, så er de oplagt at give i en værtsgave.
Brændte mandler
150 g mandler
150 g rørsukker
0,5-1 tsk. kanel
1 tsk. vaniljepasta
1⁄2 dl vand
Bland alle ingredienserne sammen i en pande og varm det op ved middel varme til alt vandet fordamper og sukkeret krystalliserer (HUSK at have lidt tålmodighed). Skru herefter ned for temperaturen og lad sukkeret karamellisere let på mandlerne imens du rører i dem.
Når mandlerne er karamelliseret, hælder du dem på et stykke bagepapir og lad dem køle af.
Jeg elsker at give dem som værtsgave, jeg smider dem i en glaskrukke og binder bånd og et stykke gran om, og så er det en sikker vinder – god fornøjelse!