Kaffe flødeboller

15 stk.

BUND
15 g hasselnødder
100 g marcipan
Flormelis

Tænd ovnen på 200 grader varmluft og læg nødderne på en bageplade med bagepapir. Bag dem i 6-8 minutter. Lad dem køle let af og gnid skallerne af hasselnødderne.

Blend nødderne fint og ælt det sammen med marcipanen. Drys med lidt flormelis på bordet og rul marcipanen ud, udstik bundene med en rund udstikker (4,5-5 cm).
Bag bundene i 4-6 minutter, lad dem køle helt af.

KAFFESKUM
105 g pasteuriserede æggehvider
20 g sukker

195 g sukker
85 g glukosesirup
25 g stærk espresso eller 25 g kogende vand + 4 g instant kaffe

Pisk æggehviderne let og tilsæt herefter de 20 g sukker og pisk videre imens du forsætter med opskriften. Kog sukker, glukosesirup og kaffen i en gryde op til 118 grader.
Siruppen hældes ned i æggehviderne i en tynd stråle mens der forsat piskes.
Pisk på den højeste hastighed og pisk i cirka 10-15 minutter. Kom i en sprøjtepose med en tyl og sprøjt kaffeskummen ud på bundene.

GOLD SKAL
200 g gold chokolade
Guldstøv

Temperer chokoladen og hæld den ned i et glas og dyp herefter flødebollerne ned i chokoladen så bunden bliver dækket let. Løft den op og lad chokoladen dryppe af. Stil flødebollen på en rist eller stykke bagepapir. Lad chokoladen sætte dig og pensl flødebollerne med guldstøv.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.

Relaterede opskrifter